​ Bestil tid: +45 9185 1363 | kontakt@kirstenmortensen.dk

Naturens kraft

Vi mennesker er en del af jorden og dermed forbundne til alt andet på jorden.

I det daglig tænker vi ikke så meget over dette faktum, da vi som regel har travlt med at udføre alle vore gøremål og for de fleste foregår disse indendørs.

Dog er vi hele tiden påvirket og afhængige af elementerne. Lys, vand ,luft og jord..

Tænk på, hvilken indvirkning solskin har på humøret. Lyset gør os i bogstavelig forstand i stand til at se, ligesom det giver os varme og ny energi.

Vandet giver os væske at drikke , vandet renser os, og vandet giver os ro i sjælen , når vi lader blikket hvile på havet, en sø eller sågar på regnen.

Luften giver os ilt, medvind på cykelstierne , og blæsten gennem håret renser hovedet for tunge tanker.

Jorden giver os jordforbindelse, mad og en masse andet.

De fire elementer , lys, vand, luft og jord er en forudsætning for at livet kan eksistere her på vores planet, og elementerne er tæt forbundne.

Det er tidlig forår nu , og her i Naturbydelen er fuglene i fuld sving med at danne par og forbedrede de næste generationer.

At bevæge sig rundt i naturen giver ro i sindet , især når vi er nærværende og iagttager og mærker, hvad vi er i blandt, planter, dyr, insekter, fugle , vandløb, insekter etc. Nogle mener sågar, at det har en helende effekt at være i naturen.